Historie

Rold Skov Mc’s historie.

Vi var 3 - 4 ”gamle” motorcyklister der efter ca. 20 års pause igen havde fået tid og lyst til at køre motorcykel, og da vi tit mødte andre Mc-singler, faldt snakken hen på at lave en motorcykelklub. Der gik et halvt års tid med megen snak og planlægning.

Hvad skulle klubben hedde? Skulle vi have eget klubhus? Og mange andre spørgsmål trængte sig på. Sidst på efteråret, helt præcis den 3. oktober 2000 indkaldte vi så til stiftende generalforsamling på Arden Gl. Kro.

Vi havde håbet at kunne samle 25 – 30 interesserede, så vi fik noget af en overraskelse, da 71 mødte op.

Klubbens navn havde vi bestemt, inden generalforsamlingen, og med den’ geografiske beliggenhed var det nemt, klubben skulle hedde, Rold Skov Mc.

Da generalforsamlingen sluttede, havde 50 skrevet sig på medlemslisten, og 41 havde betalt kontingent for 2001. Det må da siges at være en flot start.

Første sæson var det ”kun” en køreklub. Vi samledes torsdag aften, ved Ridehuset i Rold, og kørte ture derfra. Senere udgik turene fra OK-tanken i Arden.

Sidst på sæsonen 2001 fik vi tilbudt, at kunne låne spejderhytten en aften om ugen.

Det var rigtig dejligt, nu kunne vi så holde en ugentlig klubaften. Sådan kørte klubben så, de næste 3 år. På en sommertur i 2004, meddelte et af vores medlemmer at han muligvis havde et klubhus på hånden. Han arbejder på en stor virksomhed, som tilfældigvis skulle have fjernet en stor kontorpavillon. Huset var på 225 m2.

Det endte med at vi kunne få huset for at fjerne det, og reetablere grunden det stod på.

Nu gik det stærkt. Huset skulle jo flyttes, men hvor skulle vi flytte det hen?

Vi købte en industrigrund af Arden Kommune på 1000 m2. og lejede yderligere 5000.  I pinsen 2005 blev huset flyttet, og vi kunne begynde at indrette det store hus. Efter en kæmpeindsats af klubbens medlemmer, kunne vi ca. 1 år senere tage klubhuset i brug. Arealet på de 5000m2. er senere købt af klubben, så nu er vi ”herre” i eget hus.  Vi syntes, vi er en klub i god udvikling, og klubbens formål er da også, at samle Mc interesserede for i fællesskab at skabe de bedst mulige udfoldelsesmuligheder.

Formanden.

 
Vi var 3 - 4 ”gamle” motorcyklister der efter ca. 20 års pause igen havde fået tid og lyst til at køre motorcykel, og da vi tit mødte andre Mc-singler, faldt snakken hen på at lave en motorcykelklub. Der gik et halvt års tid med megen snak og planlægning.
På denne side kan du se et stort udpluk af billeder fra diverse arrangementer.
Hvis du har billeder der kunne have vores interesse, så er du velkommen til at kontakte os. 
12-04-2015 at 10:59
HobroOlie.dk Ivan Damborg
Oprettet af: ivan
05-04-2012 at 11:02
sms telefon for medlemmer
Oprettet af: SvendAage
 Formand
 Svend Aage Nygaard
 Næstformand  Ivan Rahbek
 Kasserer

Lars Henrik Christensen

 

 Sekretær

 Niels J Nielsen

 Best. Medlem

 Kim Conradsen



ForumLinks

 Facebook  Twitter  Pinterest  Rss